Viden

Hvad er CEO-fraud — og hvorfor virker det så ofte?

CEO-fraud (også kaldet direktørsvindel eller Business Email Compromise, BEC) er målrettet svindel, hvor en angriber udgiver sig for at være direktøren eller en kendt leverandør og narrer økonomi til at betale eller ændre et kontonummer. Der er hverken malware eller links — våbnet er autoritet, tidspres og en troværdig mail. Det gør CEO-fraud til en af de dyreste angrebstyper pr. hændelse.

Hvordan foregår et CEO-fraud-angreb?

Angriberen researcher først: Hvem er direktør, hvem sidder med betalinger, hvilke leverandører bruges, og hvornår er ledelsen på rejse? Informationen ligger ofte frit på hjemmesiden, LinkedIn og i CVR.

Selve angrebet kommer typisk som en mail “fra direktøren”: kortfattet, fortrolig og hastende — en opkøbssituation, en leverandør der skal betales i dag, et nyt kontonummer. Afsenderen er enten et forfalsket (spoofet) domæne, et lookalike-domæne (auroa.dk vs. aur0a.dk) eller i de værste tilfælde direktørens rigtige postkasse, som er blevet kompromitteret.

Hvilke varianter findes der?

  • Den klassiske hastebetaling: “Jeg sidder i møde, denne overførsel skal afsted nu — diskret.”
  • Fakturasvindel: En ægte leverandørfaktura efterlignes, men med nyt kontonummer. Ofte udløst af, at leverandørens mailkonto er kompromitteret, så svindelmailen kommer fra den ægte adresse midt i en ægte korrespondance.
  • Lønsvindel: “HR bedes ændre min kontooplysning før næste lønkørsel.”
  • Gavekorts-varianten: Mindre beløb, men hyppig — “køb gavekort til kunderne og send mig koderne.”

Hvordan stopper I CEO-fraud?

To lag gør det meste af arbejdet:

  1. Én ufravigelig procedure: Alle kontonummerændringer og alle uvarslede hastebetalinger verificeres via en anden kanal — et opkald til et nummer, I selv har i forvejen (aldrig nummeret i mailen). Reglen skal gælde alle, inklusive direktøren selv, og det skal være udtrykkeligt legitimt at sige “det tjekker jeg lige først” — uanset pres.
  2. Teknisk spærring af jeres domæne: Håndhævet DMARC (p=reject) gør, at mails, der forfalsker jeres eget domæne, afvises hos modtageren. Det beskytter både jeres egen økonomifunktion og jeres kunder mod svindel i jeres navn. Suppler med MFA på alle postkasser, så angriberen ikke kan overtage de ægte konti, og med regler der flager eksterne mails og lookalike-domæner.

Hvad gør I, hvis betalingen allerede er sendt?

Ring til banken med det samme og bed om at standse eller tilbagekalde overførslen — chancen falder time for time, især ved udlandsbetalinger. Politianmeld forholdet, og undersøg straks, om en postkasse er kompromitteret (videresendelsesregler, ukendte logins), så svindlen ikke fortsætter mod jeres kunder. Behandl forløbet som en sikkerhedshændelse, ikke kun en bogholderifejl.

Ofte stillede spørgsmål

Vil I have styr på det i praksis?

Auroa hjælper SMV'er og kommuner med at omsætte krav og risici til konkrete tekniske løsninger. Book en uforpligtende afklaringssamtale.

Vil I have styr på det i praksis?

Auroa hjælper SMV'er og kommuner med at omsætte krav og risici til konkrete tekniske løsninger. Book en uforpligtende afklaringssamtale.