Åbner i en ny fane
Viden · 5 min.

Hvad er NIS2?

NIS2 er EU's direktiv om cybersikkerhed. Det stiller bindende krav om risikostyring, sikkerhedsforanstaltninger og hændelsesrapportering til organisationer i en række samfundskritiske sektorer, og det gør sikkerhed til et ledelsesansvar med personlig hæftelse. Er I ikke selv omfattet, møder I ofte kravene alligevel gennem jeres kunders kontrakter.

Kort fortalt
  • NIS2 er EU's direktiv om cybersikkerhed, gennemført i dansk lov i 2025.
  • Det stiller krav om risikostyring, hændelseshåndtering og rapportering inden for 24 og 72 timer.
  • Ledelsen skal godkende, føre tilsyn og uddanne sig, og kan holdes personligt ansvarlig.
  • Er I ikke selv omfattet, møder I ofte kravene gennem jeres kunders kontrakter.

Hvorfor NIS2?

Forgængeren NIS1 dækkede få sektorer og blev håndhævet meget forskelligt fra land til land. NIS2 udvider på alle parametre. Flere sektorer, klarere minimumskrav, skrappere tilsyn og bøder, der kan mærkes. For væsentlige enheder op til 10 mio. EUR eller 2 % af den globale omsætning.

I Danmark er direktivet gennemført ved lov med ikrafttræden i 2025. Tilsynet føres af sektormyndighederne med Center for Cybersikkerhed som omdrejningspunkt.

Hvem loven rammer

NIS2 opdeler i væsentlige og vigtige enheder. Som hovedregel er I omfattet, hvis I opererer i en af direktivets sektorer og har mindst 50 ansatte eller en årsomsætning eller balance over 10 mio. EUR. Nogle aktører er omfattet uanset størrelse, for eksempel DNS-udbydere og enheder, hvor en hændelse kan få væsentlige samfundskonsekvenser.

Sektorerne omfatter blandt andet energi, transport, sundhed, drikke- og spildevand, digital infrastruktur og IT-tjenester herunder managed service providers, offentlig forvaltning, post, affald, fødevarer, fremstilling af kritiske produkter samt forskning.

To ting overrasker næsten altid. Kommuner og offentlige enheder er omfattet som offentlig forvaltning. Og leverandørkæden bliver trukket med ind, så er jeres kunde omfattet, lander kravene hos jer gennem kontrakten, selv om I ikke selv er direkte omfattet.

Kravene i artikel 21

Kernen er minimumsforanstaltningerne i artikel 21. Politikker for risikostyring og informationssikkerhed, hændelseshåndtering, driftskontinuitet og backup, leverandørstyring, sikkerhed i anskaffelse og udvikling, evaluering af foranstaltningernes effekt, cyberhygiejne og awareness-træning, kryptografi, adgangsstyring og multifaktorautentifikation.

Dertil kommer rapporteringspligten ved væsentlige hændelser. Tidlig varsling inden for 24 timer, hændelsesnotifikation inden for 72 timer og endelig rapport inden for en måned.

Og så er der det, der ændrer mest i praksis. Ledelsen skal godkende foranstaltningerne, føre tilsyn med dem og uddannes i cybersikkerhed, og den kan holdes personligt ansvarlig ved forsømmelse.

Start med at finde ud af, om I er omfattet

Afklar først, om og hvordan I er omfattet. Mål derefter afstanden mellem jeres nuværende sikkerhedsniveau og kravene. Læg til sidst en prioriteret handlingsplan med de billigste og mest risikoreducerende tiltag først.

De fleste SMV’er opdager undervejs, at 60 til 70 % af kravene kan løftes med god grundhygiejne. Resten kræver struktur og dokumentation, og det er som regel der, tiden går. En gap-analyse viser afstanden, før I bruger penge på tiltag.

Sådan kommer I i gang

  1. Afklar, om I er omfattet

    Sektor, størrelse og rolle i forsyningskæden. Leverandører til omfattede virksomheder får kravene gennem kontrakten, selv om loven ikke gælder dem direkte.

  2. Lav risikovurderingen først

    Det er det første, NIS2 kræver, og alt andet bygger på den.

  3. Mål jer mod kravene

    Risikostyring, hændelser, backup, adgang, leverandører, kryptering, MFA, uddannelse. Med beviser, ikke selvvurdering. Det er gap-analysen.

  4. Skriv det ned, som ledelsen kan stå på

    NIS2 gør ledelsen ansvarlig. Rapporten og politikkerne skal være i et omfang, en direktør kan læse og skrive under på.

Ofte stillede spørgsmål

Kilder

Daniel Maahr, stifter af Auroa ApS

Ekstern DPO, GDPR-koordinator og NIS2-implementer for danske SMV’er. Over ti års erfaring med it-infrastruktur og sikkerhed. Siden december 2025 fuld tid på Auroa, hvor jeg selv driver det, vi sælger.

LinkedIn

Næste skridt

LøsningSe løsninger
YdelseSe ydelsen

Læs også

Indledende dialog

Skal vi kigge på jeres situation?

En kort samtale om, hvor I står, og hvad der skal til. Vi sælger ikke noget på det møde.