Åbner i en ny fane
Viden · 4 min.

Hvad er DORA?

DORA er EU's forordning om digital modstandsdygtighed i den finansielle sektor. Den gælder banker, forsikring, pension, betalingsinstitutter og deres IT-leverandører. Leverer I drift, hosting eller sikkerhed til en finansiel virksomhed, lander kravene hos jer gennem kontrakten, uanset om I selv er finansiel.

Kort fortalt
  • DORA er EU's forordning om digital modstandsdygtighed i den finansielle sektor.
  • Den gælder banker, forsikring, pension, betalingsinstitutter og deres IT-leverandører.
  • Kravene er samlet i fem søjler, hvor leverandørstyring og testprogram driller mest.
  • Leverer I til en finansiel virksomhed, lander kravene hos jer gennem kontrakten.

Hvem forordningen rammer

DORA rammer bredt i den finansielle værdikæde. Banker og kreditinstitutter, forsikrings- og pensionsselskaber, betalings- og e-pengeinstitutter, fondsmæglere, investeringsforvaltere, kryptoudbydere og en lang række andre finansielle enheder. I alt over tyve kategorier. I Danmark fører Finanstilsynet tilsyn.

Nybruddet er, at IKT-tredjepartsleverandører bliver trukket direkte ind. Leverer I drift, hosting, software eller sikkerhedsovervågning til finansielle virksomheder, bliver DORA’s krav jeres virkelighed gennem kontrakterne. De mest kritiske leverandører kommer endda under direkte europæisk tilsyn.

DORA er en forordning og gælder derfor umiddelbart i alle medlemslande. Deri adskiller den sig fra direktivet NIS2, som DORA fortrænger på sit eget område.

DORA’s fem søjler

1. IKT-risikostyring. En dokumenteret ramme med ledelsesforankring. Identifikation af kritiske funktioner, beskyttelse, detektion, respons og genopretning. Ledelsesorganet bærer det endelige ansvar.

2. Hændelsesrapportering. Klassificering af IKT-hændelser efter fælles kriterier og indrapportering af større hændelser til Finanstilsynet i tre trin med faste frister.

3. Test af modstandsdygtighed. Et løbende testprogram med sårbarhedsscanninger og penetrationstest. For de største enheder desuden trusselsbaseret penetrationstest mindst hvert tredje år.

4. Styring af IKT-tredjepartsrisiko. Et register over alle IT-leverandøraftaler, risikovurdering før indgåelse, obligatoriske kontraktbestemmelser om revisionsadgang, exitstrategier og sikkerhedskrav, og særlig skærpelse for kritiske funktioner.

5. Informationsdeling. Frivillige rammer for udveksling af trusselsefterretninger mellem finansielle enheder.

Hvad det betyder for mindre aktører

DORA anvender proportionalitet, så kravene skaleres efter størrelse og risikoprofil. Men ingen er fritaget.

For mindre finansielle virksomheder og deres leverandører er smertepunkterne leverandørregistret, kontraktopdateringerne og det dokumenterede testprogram. Det er overkommeligt med en struktureret tilgang. Det er til gengæld umuligt at improvisere sig ud af ved et tilsynsbesøg. Vi tager forløbet under DORA-compliance.

Sådan kommer I i gang

  1. Afgør jeres rolle

    Finansiel virksomhed, kritisk it-leverandør eller almindelig leverandør. Kravene er forskellige, og det er her, mange gør for meget.

  2. Lav leverandørregisteret

    DORA kræver det i et fast format, og det er det første, tilsynet spørger efter.

  3. Skriv og øv hændelsesprocessen

    Indberetning inden fire timer, opfølgning efter 72. Processen skal være øvet, ikke kun skrevet.

  4. Planlæg den årlige test

    Test af it-modstandsdygtighed i et omfang, der passer til jeres størrelse. Vi tager det hele i DORA-compliance.

Ofte stillede spørgsmål

Kilder

Daniel Maahr, stifter af Auroa ApS

Ekstern DPO, GDPR-koordinator og NIS2-implementer for danske SMV’er. Over ti års erfaring med it-infrastruktur og sikkerhed. Siden december 2025 fuld tid på Auroa, hvor jeg selv driver det, vi sælger.

LinkedIn

Næste skridt

LøsningSe løsninger
YdelseSe ydelsen

Læs også

Indledende dialog

Skal vi kigge på jeres situation?

En kort samtale om, hvor I står, og hvad der skal til. Vi sælger ikke noget på det møde.