Hvem er det til?
Virksomheder, der lige nu står med en server, der opfører sig underligt, en medarbejder, der har klikket, eller en kunde, der har modtaget en mail fra jer, som I ikke har sendt. Ring til os: +45 70 60 56 78. Og virksomheder, der vil have et beredskab på plads, før det sker, fordi NIS2 eller en kunde kræver det.
Er I i tvivl om, hvad incident response overhovedet dækker, så læs Hvad er incident response? Den gennemgår de seks faser.
Læs også: Hvad er incident response? · Hvad er ransomware? · Hvad er phishing? · Løsning: Der er sket noget nu
Hvad får I?
Akut vurdering inden for 2 timer
Vi tager en samtale, afgrænser problemet og siger, hvad I skal gøre og ikke gøre lige nu. Sluk ikke serveren. Slet ikke mailen. Skift ikke koden endnu.
Inddæmning
Vi isolerer det, der er ramt, lukker adgangen, angriberen bruger, og sikrer beviser, før de forsvinder.
Undersøgelse
Hvordan kom de ind, hvor langt nåede de, og hvad tog de med? Med logs, hvis der er nogen. Uden, hvis der ikke er, og så siger vi det ærligt.
Genopretning
Vi hjælper med at få systemerne sikkert op igen. Fra backup, hvis den findes og virker.
En rapport, I kan bruge
Tidslinje, årsag, omfang, tiltag. Skrevet til forsikringsselskabet, Datatilsynet, jeres kunder og jeres egen ledelse. Anmeldelser til myndigheder udfylder vi sammen med jer.
Hvordan foregår det?
Første kontakt
Ring eller skriv. Vi ringer tilbage inden for en time i hverdagene og aftaler, om det skal håndteres nu eller kan vente til i morgen.
Inddæmning og undersøgelse
Fjernadgang eller on-site efter behov. De første 24 timer handler om at stoppe blødningen, de næste om at forstå den.
Genopretning og rapport
Systemerne kommer op i en rækkefølge, vi aftaler. Rapporten afleveres inden for 5 dage efter afslutning.
Hvad koster det?
Timepris
1.800 kr. pr. time i hverdagene
2.700 kr. pr. time aften og weekend
Beredskab (plan, kontaktliste, årlig øvelse, hverdagspris døgnet rundt)
1.500 kr. pr. måned
Analysepakke ved mistanke om indbrud (fast pris)
7.500 kr. pr. stk.
Analyse af misbrugt mail eller domæne
1.500 kr. pr. stk.
Alle priser er ekskl. moms. Akut hjælp afregnes pr. time. Beredskab er et abonnement med opsigelse løbende måned plus tre måneder.
