Hvem er det til?
Virksomheder, hvis website er bygget af et bureau, som ikke længere svarer. Webshops og bookingsites, hvor nedetid koster penge samme dag. Og virksomheder, der har fået et sårbarhedsfund fra en kunde eller en scanner og ikke ved, hvad de skal gøre ved det.
Læs også: Hvad er web hardening? · Hvad er en sårbarhedsscanning? · Hvad er MFA? · Case: Nul kritiske fund på vores egen platform
Hvad får I?
En sikkerhedsgennemgang af sitet
Plugins, temaer, brugere, adgange, hosting og headers. Vi tjekker hver komponent mod kendte sårbarheder i CVE-databasen og siger, hvad der skal af.
Hardening
MFA på alle logins, fjernelse af ubrugte plugins og konti, låsning af filredigering, sikkerhedsheaders (CSP, HSTS, Permissions-Policy), skjulte versionsoplysninger og en WAF foran sitet.
Backup, der virker
Automatisk, offsite og testet. En gendannelse, vi selv har prøvet, ikke bare et flueben i hosting-panelet. Se 3-2-1-reglen.
Overvågning
Vi holder øje med nye sårbarheder i de plugins, I bruger, og med ændringer i filer, der ikke burde ændre sig. Kritiske fund får I besked om samme dag.
En rapport med før og efter
Med de udefra målbare resultater, så jeres kunde eller revisor selv kan efterprøve dem.
Hvordan foregår det?
Gennemgang
Vi scanner sitet udefra og gennemgår det indefra med en administratorkonto. Tre til fem hverdage.
Hardening
Vi retter i aftalt rækkefølge, med det farligste først. Ændringer testes på staging, hvis der findes en, ellers uden for jeres åbningstid.
Drift
Vil I have det vedligeholdt, fortsætter vi med månedlige opdateringer, overvågning og rapport.
Hvad koster det?
Gennemgang og hardening
3.950 kr.
Ét site. Udvidet pakke ved webshop, booking eller flere sites
Abonnement
495 kr. pr. site pr. måned
Opdateringer, overvågning af plugins og backup-test
Udvidet hardening (webshop, booking, flere sites)
5.950 kr. pr. stk.
Alle priser er ekskl. moms. Opsigelse: løbende måned plus tre måneder. Ingen bindingsperiode ud over det.
